Billeder fra turen

 

 

München

 

Salzburg

 

Zugspitze

 

 

 

 

München 2008

 

 

Fra 17. til 22. oktober var hele familien en tur i München og omegn.

Det var en helt fantastisk tur med mange spændende og imponerende oplevelser.

 

Turen startede fredag morgen hvor vi tog til lufthavnen med metroen fra Vanløse.

Efter lidt problemer med hvor vores barnevogn skulle afleveres samt hvorvidt det kostede noget kunne vi kaste os ud i det helt store Tax-Free-eventyr.

I flyveren blev vi rykket 9 rækker frem så vi i det mindste ikke sad lige ved siden af motoren og så gik det ellers dernedad.

Vi var i MUC ca 15 min før tid da piloten havde fået lov til at flyve direkte ind at lande og inden længe stod vi på lufthavnsstationen med al vores hapengut. Herfra var der kun 45 min med tog til Hauptbahnhof hvor vores hotel lå ca et stenkast væk.

Efter vi havde konstateret at vi ikke kunne få barnevognen ind i elevatoren og at den derfor måtte bæres til og fra receptionen på første sal hver gang vi kom eller gik besluttede vi at gå ud og se lidt på byen.

Og lige pludselig var dagen gået og det var tid at gå i sang. Næste dag ville nemlig blive en lang en af slagsen.

 

Lørdag morgen skulle vi tidligt op og gøre klar. Vi skulle nemlig til Salzburg med toget. Og klokken præcis 8:25 lukkede dørene og vi rullede ud fra banegården.

Det var en skøn morgen med en klar blå himmel og masser af solskin. Så da vi kom til Salzburg kunne vi rigtig nyde væjret i denne hyggelige lille by.

Vi kom rundt i Residenz Park og forbi Mozarts hus inden vi krydsede floden og kom over i den gamle bydel. Den består af en masse små gader og gyder. Så gik vi over til tovbanen som kørte os op til borgen Hohensalzburg hvor vi nød en fantastisk udsigt mens vi spiste frokost.

Vi overvejede et kort øjeblik om vi skulle ned og blev hurtigt enige om at det skulle vi... IKKE!

Nede i den gamle by igen gik vi rundt og kiggede på marked med boder og masser af Mozart-chocolade. Vi fandt også en lille cafe hvor der blev nydt diverse drikkevarer.

Til sidst var det tid at tage toget tilbage til München, men da var klokken også næsten 4 om eftermiddagen.

 

Søndag.

I dag skulle det så være de store oplevelsers dag. Da det var søndag og byen alligevel var lukke havde vi besluttet at tage til Zugspitze - Tysklands højeste bjerg der er næsten 3000 meter højt.

Igen en morgen med masser af sol og efterhånden som vi nærmede os bjergene forsvandt tågen også.

Det tog ret lang tid men det var også ret afslappende for vi sad bare i toget og kørte. Først til Garmisch-Partenkirchen der er mest kendt for deres tilbagevendende Nytårsskihop.

Fra Garmisch skulle vi med en lille Bjergbane op til topstationen Zugspitze-Platte i 2500 moh. Det sidste stykke var en 3 minutters tur med svævebane op til toppen.

Og - WOW! - hvilken fantastisk udsigt.

Inden vi havde nået at lukke munden igen var der gået næsten en time. Og så måtte vi også hellere tage et par billeder - eller ca 200...

Og vi skulle da også lige nå at have en glüwein inden vi tog hele turen tilbage igen.

225 billeder på én dag. Det er vist ny rekord!!!

 

Mandag morgen tog vi den lidt mere med ro efter at have været tidligt oppe de sidste tre dage.

I dag skulle den stå på shopping i alle afskygninger.

 

 

 

 

Hjem