Efterårsferie i Harzen 2011

 

I år(2011) besluttede vi os endnu engang for at køre sydpå i bilen. Denne gang valgte vi dog en kortere tur da destinationen var Harzen.

Martin havde været der for mange år siden, dengang Harzen stadig var delt, men Natasha og Elisabeth havde aldrig været der før Og for os alle tre var det noget helt nyt.

Harzen er primært et stort - MEGET STORT - skovområde omgivet af små eventyrbyer der ser ud som om de var taget direkte ud af en Brd. Grimm fortælling. Vores yndlingsby blev meget hurtigt Wernigerode på nordøstsiden af bjergene - for bjerge, det er der...

Godt nok er det højeste punkt kun godt 1 km over havets overflade så sammenlignet med Alperne lyder det ikke af noget. Men når man er der og ser de stejle skråninger, snoede veje og svævebaner overalt er man ikke i tvivl om at det faktisk er bjerge.

 

Vi kørte afsted tidligt lørdag morgen og turen gik fint både med færgen og rundt om Hamburg. Men ved Hannover gik det galt. Her var der Umleitung så vi sad hjælpeløst fast tre kvarter indtil Martin droppede GPS'en og fandt et godt gammeldaws kort frem så vi kunne komme væk fra motorvejen, ind gennem Hannover by og ud på sydsiden for at fortsætte til Hildesheim hvorfra vi kunne køre nordøst på til Braunschweig hvor vi skulle handle.

Kun 1½ time senere end planlagt ankom vi til Bad Harzburg hvor vi skulle bo. Og så var vil lidt trætte og sultne. Bagefter gik vi en tur i byen der nu virkede temmelig vinterlukket. Vores lejlighed lå til gengæld rigtig flot i sydenden af byen, lige hvor den kiler sig ind mellem bjergene, så vi havde fin udsigt til både morgensol og bjergsider.

 

Der er mange historier og myter forbundet med Harzen, så søndag morgen kørte vi afsted østpå for at kigge på nogle af dem.

Første stop var Die Teufelsmauer. Flere meget imponerende stenformationer der efter sigende er skabt af selveste Djævlen. Det mærkede vi dog ikke noget til da det var et fantastisk solskinsvejr da vi var der, hvilket billederne vist også viser ganske tydeligt.

Efter at have gået rundt om den nærmeste del af sten-"murerne" kørte vi videre til den nærliggende by, Thale og op i selve Harzbjergene til Hexentanzplatz og ja navnet siger næsten det hele. Det var her heksene mødtes i gamle dage og det gør de faktisk stadig en enkelt gang om året. Resten af året kan vi almindelige dødelige nyde de storslåede udsigter og drikke Weissbier. Man kan også tage en tur med Harzbob Rodelbahn hvilket helt klart kan anbefales da man i modsætning til almindelige rutschebaner her selv kan kontrollere farten.

Sluttelig kørte vi til Rappbodedæmningen der også har en imponerende udsigt hvis man gider at gå de 500 meter gennem skoven. Der ligger et lille bjerg mellem parkeringspladsen og dæmningen så hvis man vil ud på selve dæmningen skal man gå gennem en vejtunnel. Her er det meget tydligt at Harzen er et mekka for motorcyklister. Det er klart mere reglen end undtagelsen at når man kører igennem på to hjul så skal det ske med maks omdrejninger og en larm på 2-300 Db. Og det var så den dag.

      

 

Mandag stod vi op til endnu en solbeskinnet dag. Og i dag gik turen til Wernigerode der bl.a. er et af udgangspunkterne for HSB (Harzer Schmalspurbahnen). Vi gik rundt i byen og nød de gamle huse og alle forretningerne og der blev også både tid til at spise Schneeballen og drikke endnu en weissbier... Om eftermiddagen tog vi en tur med toget op til Drei Annen Höhne og tilbage igen. På udturen var der fin plads men på hjemturen var der mere end proppet i toget. Det var en flot tur gennem efterårsskoven og nogle gange på stejle skråninger med god udsigt til det omkringliggende landskab.

Da vi var tilbage i Wernigerode var der lidt tid at nyde de sidste solskin inden vi vendte næsen mod Bad Harzburg.

   

  

  

  

 

Tirsdag havde vi planlagt vandretur fra Braunlage i hjertet af Harzen, men da vi nåede frem var det overskyet, blæsende og det småregnede, og for at der ikke skulle herske nogen tvivl var svævebanen lukket resten af den dag. Så i stedet valgte vi at køre tilbage til Bad Harzburg og tage op på det lokale bjerg.

Vi kørte op med svævebanen og nød udsigten oppe fra borgruinen. Og da vi skulle ned gik vi rundt af skovvejen så Lisa også kunne bevæge sig lidt.

Det var en dejlig tur og så passede det så fint at vejen førte lige forbi en lille eventyrskov der var et slags tivoli for børn. Det var temmelig slidt men Elisabeth syntes det var rigtig sjovt og det var jo det vigtigste.

Da vi gik tilbage til huset begyndte det at regne og vi besluttede at når vejret nu ikke var bedre så ville det nok være en fordel med en bytur frem for en skovtur, så vi tog et smut til Goslar bare for at sige at så havde vi også været der. Sjovt nok var det sådan at da vi nåede til Goslar så vi Assens Symfoniokester spille på rådhusforpladsen netop som vi havde set det dagen før i Wernigerode.

  

Det regnede dog temmelig meget så det blev kun til et par timer inden vi ikke gad mere og kørte hjem.

 

Onsdag morgen var regnen holdt op og vi tænkte at vi ville køre til Wernigerode igen, fordi det var sådan en hyggelig by og fordi vi gerne ville en tur op og se Schloss Wernigerode på toppen af det nærmeste "bjerg". Det blev en god motionstur med klapvognen op af de stejle stier, men igen var det det hele værd da vi først stod oppe på vagtværnet og endnu en gang kunne nyde de storslåede udsigter som Harzen i øvrigt har rigtig mange af.

 

 

Efter endnu en lille shoppetur kørte vi igen til Braunlage da vi håbede at vejret var blevet bedre. Det var det så vi tog op med svævebanen. De sidste hundrede meter før toppen forstod vi hvorfor der havde været lukket dagen før for selv med en noget svagere vind gyngede gondolen temmelig kraftigt.

På toppen startede vi med at rende ind i en ordentlig haglbyge, men da først den havde passeret begyndte solen så småt at skinne og vi havde fin udsig over mod Bocken hvor man tydeligt kunne se dampen fra HSB der møjsommeligt arbejdede sig opad. For os gik det derimod nedad - først af en meget stejl jordsti/skrænt, men sidenhen af fine skovstier til vi igen en god time senere stod nede ved foden. Og så var det endnu en gang tid at køre tilbage til lejligheden.

  

Da det var vores sidste dag i Harzen syntes vi at det skulle fejres med en middag, så vi fandt et hyggeligt sted på torvet lige foran det store apotek.

  

 

Torsdag var det hjemrejsedag. Første etape gik dog kun op til Edeka hvor vi købte alle de sædvanlige ting som vi altid skal have med fra Tyskland - pølser, ost, juice, tysk øl, vin, champagne, slik og diverse konserves... Det næste stræk var lidt længere da vi fortsatte helt til Lübeck inden vi stoppede og så var det igen tid for sightseeing.

Lübeck er også en rigtig hyggelig by, og når man parkerer i P-huset ved Holstentor hvor der altid er plads er de kun få minutters gang til hovedstrøget.

Efter shopping og det traditionelle aftensmåltid hos Nordsee gik turen til Calle og Puttgarten og vi var hjemme lige før midnat, trætte men glade for endnu en vellykket tur.