Miniferie i Østrig

Torsdag den 4. juli syntes vi at vi havde brug for at komme lidt ud, så da hotellet havde bekræftet os og bilen var pakket rullede vi ud fra Tornegårdsvej lidt efter 21 lørdag aften. Og kvart i elleve sad vi på cafeteriedækket på Prins Richard. Fra Puttgarden gik det så slag i slag indtil vi stoppede motoren ca 12 timer og 3 kvarter senere foran Hotel Barbara i Serfaus.

Vi fik vores værelse, fik skiftet tøj og så var det ellers ud og kigge på omgivelserne.

Det første Lisa fik øje på da vi nærmede os lifterne var Murmli der sad oppe på taget.

 

 

Vi kørte først op til Komperdell som vi kendte fra i vinters, men da alt var lukket fortsatte vi op til Lazid.

 

 

Herunder er udsigten fra liften.

 

 

 

 

 

 

 

Vi var ved at være sultne så vi købte noget mad der desværre ikke var værd at fortælle mere om. Men Lisa hyggede sig til gengæld på legepladsen, og lige uden for hegnet gik der kø'er (og en enkelt tyr) med koklokker dinglende rundt om halsen.

 

 

 

 

Bagefter tog vi liften ned til Komperdell igen. Det var helt mærkeligt at se det hele uden sne. Til gengæld var der stillet en masse dyr op foran indgangen til skiskolen som naturligvis skulle prøves...

 

Og så begyndte dagens vandretur så for alvor. Vi ville gå turen ned fra Komperdell til hotellet.

Først kom vi forbi børneskiskolen, og så fortsatte vi ned over den store skibakke mellem alle kø'erne indtil vi drejede ind af en lille sti med en masse sving og mange små vandløb ved siden af.

 

 

Der var blomster overalt!!!

 

 

Og flere vandløb/-fald. Og uanset hvor man kiggede hen var der en fantastisk udsigt.

 

 

Da vi kom ned nåede vi lige en tur op med Sunlineren og snuse til luften inden vi kørte ned igen. Derefter syntes vi at vi havde fortjent en is som vi sad og nød mens vi lyttede på tordenen i det fjerne.

Og så var det tilbage på hotellet og bade, spise aftensmad og så hygge på værelset ca 2 minutter til vi gik omkuld. Og så var den dag gået.

Næste morgen spiste vi morgenmad og lavede madpakke inden vi så gik afsted. Elisabeth havde lånt to vandrestave på hotellet, men det var nu os andre der endte med at bruge dem mest.

Denne gang gik turen op med Sunlineren da Komperdell-området ikke virkede så interessandt.

 

 

Herfra gik vi på tværs over til Möseralm af en god, bred og ikke særlig stejl sti.

 

 

Her fik vi det første glimt af nabobyen Fiss.

 

Ved Möseralm så vi at de havde en Rodelbahn, så den måtte vi prøve. Vi syntes alle det var sjovt og var enige om den måtte vi vende tilbage til senere...

 

 

Efter Lisa havde hygget i legeområdet gik vi over (og op) til den nærliggende Schönjochbahn Mittelstation hvorfra vi kørte op til toppen.

 

 

Der er som bekendt koldt på toppen, og her var ingen undtagelse med ca 12 graders varme.

 

Men udsigten var god - selv med den dis der var i luften...

 

 

 

KAGETID!!!

Da vi kom indenfor i restauranten kunne vi simpelthen ikke stå for fristelsen ved de mange mange maaaange kager...

Og så ud og fordøje kagerne med endnu en fantastisk udsigt og legeplads.

 

 

Da vejen ned fra Schönjoch virkede lidt voldsom tog vi liften ned til Mittelstationog gik så tilbage til Möseralm.

 

 

Da vi nu ikke hvade gået så meget efter vores kager måtte vi jo hellere komme ud og røre vores numser... Så vi gik over forbi Sunlineren og fortsatte ned af bjerget til Leithe Wirt hvor vi fandt endnu en legeplads.

 

 

Og så fortsatte vi hjem hvor det igen var tid til bad og en god aften-menu.

Under middagen begyndte det at tordne og pludslig stod regnen ned i stride strømme. Heldigvis sad vi på glas terressen, for da strømmen en halv time senere røg samtidig med et ordenligt tordenknald kunne man stadig se hvad man lavede... Og så var det hyggetid, og denne gang faldt vi ikke bare i søvn... ;o)

 

 

MMMMMMMmmmmmmm........

 

 

Tirsdag morgen vågnede vi til det her...

 

 

Vi tog samme tur over til Möseralm, men i stedet for at holde pause fortsatte vi op til Mittelstation hvorfra der gik en oplevelsesrute kaldet Hexenweg. Den gik fra Mittelstation, ned over Kuhalpe og ned til  mellemstationen på Fiss-Lardis-liften.

 

 

 

Der var en historie forbundet med stien om to hekse der lavede heksebryg da de kom til at putte nogle forkerte ingredienser i og det hele sprang i luften.

Dette ressulterede i at der lå ting fra huset spredt ud over hele skoven. F.eks. lå og hang der koste alle mulige steder.

 

 

 

Der var også et bord med en tryllebog på...

 

Ved Kuhalpe holdt vi en lille pause og nød udsigten

før vi gik videre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og der var flere mærklige ting i skoven...

 

 

Og udsigter...

 

 

Heksehatte på hustagene...

 

 

Og til sidst selve huset der var landet på hovedet...

 

    

 

Og her var en af heksene...

 

 

Så var det bare det sidste stykke gennem den meget tætte skov ned til liften, hvorfra vi kunne køre til Fiss og videre helt op til Schönjoch.

 

 

Og så var det kagetid IGEN!!!

 

 

Denne gang valgte vi dog at gå ned fra toppen til Möseralm. en tur på ca 5,5 km, og så havde vi pluslig gået hele vejen fra toppen til byen, omend i omvendt rækkefølge...

 

 

Så blev der lige lidt legetid - Men så begyndte det at regne og i løbet af ca 5 minutter var stedet rømmet for mennesker. Det betød så bare at der var masser af plads inden for til at få sig en øl og en juice inden vi iførte os regntøjet og gik over til Sunlineren og tog den sidste gondol ned.

 

 

Om aftenen syntes vi ikke helt at have fået nok, så efter middagen gik vi en tur i byen, som i øvrigt er rigtig hyggelig.

 

 

Onsdag.

Efter en god morgenmad og pakning af bilen satte vi for 3. gang kursen mod Möseralm. Og denne gang lagde vi ud med endnu en tur på Rodelbahn'en. Den foregående eftermiddag havde der været op til en times ventetid, men klokken 10 om formiddagen var der ingen og vi strøg lige ind og så gik det ellers i susende fart ned af bjerget.

Bagefter kørte vi direkte til Schönjoch - Denne gang uden kage - og tog den samme tur ned som dagen før. Nu kunne vi dog gøre det med mere ro i sindet da det jo ikke var første gang mere og den ikke var helt så farlig...

 

 

 

Tilbage ved Möseralm igen igen igen... spiste vi en god frokost da vi jo skulle køre om aftenen og gemte madpakken til turen.

 

 

Så var det tid at hygge og slappe...

 

 

... og så gik turen ned til byen. igen via Leithe Wirt. Og Lisa plukkede en af hver slags blomst vi så på vejen som ikke var en tidselsort... Det blev til en rigtig flot buket til sidst.

 

 

Og vi startede som vi sluttede. Sidste view over landskabet var ned over Serfaus. Og klokken 17:30 sad vi i bilen med GPS'en pegende på Puttgarden og en film i DVD-afspilleren.

Vi var hjemme klokken 7 næste morgen. Trætte men fulde af gode oplevelser og indtryk.

Jeg har en god fornemmelse af hvor sommerferien kommer til at gå hen næste år...