Efterårstur til Alperne

 

Efter et hårdt efterår med dårligt vejr og mange arbejdsopgaver ude og hjemme var det endelig blevet tid til en velfortjent ferie.

Turen skulle gå sydpå men det var også alt hvad familien (Natasha og Elisabeth) vidste.

Fredag d. 15/10 klokken lidt i 12 rullede Skoda'en så ud fra P-pladsen på Tornegårdsvej med kursen mod Rødby Færge. Turen gik fint uden problemer og vi nåede faktisk en færge tidligere - helt præcist 30 sekunder før klappen(på færgen altså...) gik ned.

Vel ovre på den anden side var vi nu klar til at drøne af sted. Vi kom dog ikke så langt for allerede udenfor Burg (am Fehmarn) kørte vi ind i den første vejarbejdskø. Det skulle dog heldigvis vise sig at fredag var den eneste dag vi virkelig havde problemer med trafikken.

Nå men vi kom dog videre og nærmede os hastigt Hamburg. Faktisk så hastigt at vi først holdt stille igen midt inde i byen hvor der igen var vejarbejde. Thanks God for GPS’en! Uden den var vi nok blevet væk. Men vi fandt sikkert frem til Hamburg Altona og det shoppingcenter hvor resten af eftermiddagen skulle tilbringes.

Da klokken nærmede sig halv otte kørte vi over til vores indcheckningssted for natten. Det viste sig for de andre at være DB-Autotogs venteområde. Vi skulle nemlig med Nattoget til München. Efter en hurtig men lækker gang pasta sad vi igen i bilen klar til at køre ombord. Og vi ventede, og vi ventede, og vi ventede… 3 kvarter efter vi skulle være startet kom vi endelig ombord og fandt vores pladser i sovevognen. Elisabth blev ellevild. Natasha var lidt mere reserveret da hendes erfaring med tog ikke var den bedste. Hendes nervøsitet blev dog heldigvis hurtigt gjort til skamme da hun så hvordan det hele var indrettet. Det var hyggeligt og vi fandt hurtigt til ro.

 

Næste morgen ankom vi rettidigt til München hvor vi alle stod ud og ventede på at autotransportvognen kom over til perronen. Og så trillede vi ind til centrum for at se om byen havde ændret sig siden sidst. Det havde den ikke bortset fra at vejret var noget mere gråt og vi lagde hurtigt kursen sydover igen.

Vi kørte via Garmisch-Partenkirschen og Mittenwald til Seefeld in Tirol og så var vi pludselig kommet til Østrig. Og ikke nok med det, vi var også kommet til Alperne og passerede vores første bjergpas.

Efter et kort stop fortsatte vi ind i Østrig og da vi nåede Ötztal drejede vi til venstre og så begyndte det ellers at gå opad.

Målet for dagens tur var Sölden. En mellemstor skisportsby i det sydlige Tyrol. Byen ligger 1362 meter over havet så vi var lidt spændte på om det ville være regn eller sne der mødte os. Det var dog tørvejr men stadig gråt da vi nåede frem. Så vi pakkede ud og så gik vi ud for at finde noget at spise.

Da vi kom tilbage gik vi ned i husets kælder hvor der både var opvarmet svømmepøl og sauna. Det var skønt at slappe af der og Lisa hyggede sig naturligvis gevaldigt.

 

Søndag morgen vågnede vi til et vinterhvidt landskab. I løbet af natten var regnen nemlig blevet til sne. Oppe i bjergene var der faldet helt op mod 20 cm og jeg begyndte at tænke på om det ville være muligt at følge planen…

Efter en dejlig morgenbuffet på hotellet skulle vi så ud at kigge på byen. Det var jo efterår og søndag så næsten alt var desværre lukket. Det blev kun til et par sportsforretninger. Men til gengæld fik vi gået en god lang tur og kigget på bjergene hvor man bl.a. kunne se snegrænsen bevæge sig langsomt opad.

Det var en rigtig hyggelig by, men man skal helst besøge den om sommeren eller om vinteren når det er muligt at komme op i bjergene.

Om aftenen spiste vi pizza og gik i svømmepølen igen inden vi lagde os til at sove.

(Billeder fra denne del af turen kan ses her)

 

Så blev det mandag og turens(ifølge pklanlægningen) længste køredag lå foran os.

Jeg havde forhørt mig hos hotelfatter om vejforholdene der skulle være fine og så fortsatte vi op i bjergene.

Vores første mål var Timmelsjoch. Det er et bjergpas ca. 2500 moh og der var meget sne. Men bortset fra lidt vand på vejen var der ingen problemer med at køre. Til gengæld frøs det 4 grader da vi kom op så det var med at have det varme tøj på når man var ude.

Så gik turen ned på den anden side og endnu engang skiftede vi land. Denne gang var det Italien vi kørte ind i. På et tidspunkt kørte vi ind i en tunnel og da vi kom ud var det som en drøm. Vi havde på det nærmeste kørt rundt midt i skyerne og nu skinnede solen pludselig fra en næsten skyfri himmel. Og efterhånden som vi kørte længere og længere ned ad bakke blev det varmere og varmere og vi måtte tage mere og mere tøj af.

Vi kom nu ned til Merano og så var det ellers bare med at se at finde et sted at stille bilen så vi endelig kunne komme ud og nyde det gode vejr. Og godt det var det… En time forinden havde vi alle gået rundt i skitøj og flyverdragt. Men nu kunne man pludselig nøjes med T-shirt – Fantastisk…

Det blev dog kun til et par timer i byen, for selvom der var dejligt havde vi stadig en lang tur foran os. Så vi trillede ud af byen i vestlig retning og over på hovedvejen der primært blev benyttet af små langsomkørende traktorer belæsset med årets æblehøst, og der var rigtig mange af dem…

Ved Spondigna drejede vi til venstre og så begyndte det langsomt men støt at gå op ad bakke. Jo længere vi kom frem jo stejlere blev det indtil svingene blev så snævre at de skulle tages i 1. gear. Men så fik bilen ellers også noget at leve af. Og da det jo var flot solskin var der en helt utrolig udsigt.

Vi nåede toppen(eller rettere bunden, for bjergpassene ligger jo som bekendt lavest muligt) lige omkring klokken 5 og så var det ellers bare med at få hue og vanter på i en fart for her var det blevet frostvejr igen.

Man kunne nu se at lyset begyndte at svinde og det var på tide at komme videre for vi havde stadig en god køretur tilbage ned af bjergene og ind i Schweiz. Hertil skal det siges at nedadgående bjergveje bestående af grus ikke er det mest behagelige at køre på når det er mørkt og der samtidig ligger is og sne, men ned kom vi og så kørte vi videre til Susch hvor vi skulle køre gennem gennem Vereinatunnellen med et specielt biltog af den type hvor man kører ind på en fladvogn og bliver siddende i bilen til toget når til destinationen.

Desværre var vi blevet lidt forsinkede så da vi nåede Susch måtte vi vente 40 minutter på næste tog hvilket gjorde at vi først var i Klosters hvor vi skulle overnatte efter klokken – meget sultne og trætte.

(Billeder fra denne del af turen kan ses her)

 

Næste morgen vågnede vi op til en fantastisk klar blå himmel. Det var ikke mange graders varme men solen gjorde alligevel sit til at man ikke frøs. I dag var det den anden (og sidste) rigtige alpetur og den gik uden de store problemer, men til gengæld med mange oplevelser og udsigter. Billederne vi har lagt op her giver kun et ringe indtryk af hvad det ville sige faktisk at være der.

Først stop var ved Flüelapass (2383 moh). Opturen til passet relativt stejl men intet imod nedturen hvor der skulle bremses meget på små veje med mange hårnålesving. Så gik det videre til La Punt hvor vi begyndte en ny ”klatretur” op til Albulapass (2312 moh).

I Schweiz er der i øvrigt tilsyneladende tradition for at lave veje om efteråret. I hvert fald var der på alle vejstrækninger (uden undtagelse) mindst et sted med vejarbejde.

Efter Albula kunne man godt se at bjergene begyndte at bleve lavere jo længere nordpå vi kom og det gjorde bjergpassene også. Det næste (Lenzerheidepass) var således ”kun” 1547 moh.

Nå men først på eftermiddagen nåede vi Chur som vi ville kigge lidt nærmere på - om ikke andet så bare for at sige at så havde vi også været i en schweizisk by… Det var ikke noget at skrive hjem om men det var da hyggeligt at gå en tur.

Vi havde ikke købt motorvejsmærkat til Schweiz så vi kørte af bagvejene mod Vadus gennem et gammelt men alligevel relativt moderniseret forsvarsanlæg. Og pludselig var vi på en stor flad slette som stort set afgrænser Fyrstendømmet Lichtenstein. Igen en ret kedelig by som ikke bar præg af stor turisme. Det ville nok give et andet indtryk hvis vi var kommet med 10 mio kr som skulle investeres…

Videre ind i Østrig og op på Autobahn for en halv time senere at køre ind i Tyskland lige ved Bodensøen og byen Lindau hvor vi skulle være de næste to nætter.

Igen var det en lang køredag, men vi hotellet var ok og vi fandt en fantastisk restaurant der serverede dejlig tysk mad - og nok af den.

(Billeder fra denne del af turen kan ses her)

 

Næste morgen var vi lidt i vildrede med hvad vi skulle. Vejret var ikke det bedste men sidst på formiddagen besluttede vi alligevel at køre til Füssen på udflugt.

Billederne taler vist for sig selv men det var nu alligevel ret imponerende at se Neuschwanstein-slottet. Da det begyndte at sne syntes vi dog at det måtte være nok og satte kursen vestover igen.

Tilbage i Lindau var det faktisk begyndt at blive godt vejr og vi nød eftermiddagen med at gå tur i byen.

Om aftenen var det badetid for hele familien og Elisabeth nød de høje kanter i brusenichen. Og så var endnu en dag gået.

(Billeder fra denne del af turen kan ses her)

 

Torsdag var vi så tilbage på den tyske autobahn og vi tilbagelagde strækket til Rothenburg på knap 2½ time.

I Rothenburg er det som om man kommer ind i en helt anden tid. Vores hotel lå inden for den gamle bymur men det var så absolut ikke gammelt indvendig. Det var rigeligt udstyret med alt hvad man kunne få brug for inkl. en gyngehest på gangen som Elisabeth hyggede sig med. Vi kom ud i byen omkring klokken 14 og 4 timer senere var vi stadig ikke trætte af at gå rundt og kigge på de gamle huse og små hyggelige butikker. Vi kom også ind i Käthe Wohlfart’s Weinachtsdorf (Julelandsby) – det var helt utroligt. Man gik bare rundt og rundt og hele tiden gennem nye gange og etager.

Rothenburg – helt klart en by vi gerne vil tilbage til.

Om aftenen fandt vi en hyggelig lille lokal restaurant hvor der godt nok kun var de tre stamgæster i baren men til gengæld var maden frisklavet helt fra bunden. Vi kunne fx. høre hvordan schnitzlerne blev banket og lugte at saurkrauten blev stegt.

Efter et meget mættende måltid blev vi nødt til at gå en tur for at få maden til at falde på plads. Her kunne vi se at byen absolut ikke var mindre tiltalende om aftenen. Til sidst var det dog desværre tid til at gå i seng da vi havde en lang køretur foran os næste dag.

 

Og så var det tid til Hamburg-turen. 573 km på 5½ time inkl. to pauser. Men så var vi også heldige, for til trods for omkring 20 forskellige vejarbejder på strækningen sad vi aldrig i kø, ikke engang inde i Hamburg. Elisabeth nød turen selvom hun skulle sidde i stolen så længe. Hun var i det hele taget en fantastisk pige hele ugen. Og hun underholdte os andre med sange og historier.

I hamburg var det igen spisetid og så stod den på afslapning i hotellets spa-afdeling og svømmehal. Og så sagde vi godnat.

 

Sightseeing i Hamburg.

Vi nød ikke at skulle tidligt op da vi først skulle være ude af værelset klokken tolv. Så vi tog en dejlig lang brunch med alt hvad hjertet kunne begære og så gik vi ud i byen for at kigge og shoppe.

Natasha fik forevist Mönckebergstrasse og så tog Elisabeth og jeg toget til havnen hvor planen var at vi skulle kigge på en af verdens største modeljernbaner. Desværre var der sådan ca. 20.000 andre der havde fået samme ide, så med ventetider på op mod 2 timer bare for at komme ind bestemte far at vi tog på tur i stedet – så det gjorde vi.

Imens hyggede Natasha sig med at gå i forretninger og da vi mødtes igen 2 timer senere var hun nået ca. 100 meter længere ned af gaden ift. da vi forlod hinanden.

Lidt mere shopping og så var det tid at finde bilen og køre nordpå – vi skulle også lige nå at købe noget lækkert mad at tage med hjem når vi jo nu var i Tyskland. Det blev klaret i Burg og med ca 20 minutters ventetid ved færgen var vi hjemme lidt efter 00:30.

(Billeder fra denne del af turen kan ses her)

 

Det var så den tur. En skøn uge med utrolig mange oplevelser. Og det er i hvert fald ikke sidste gang vi tager til Alperne. Bilen kørte som en drøm på hele turen, men der var dog nogle lange stræk ind i mellem så om det også bliver i bil næste gang vi skal derned må ligge i det uvisse…

 

 

Køredagene

Dag 1 – Albertslund-Hamburg                 310 km

Dag 2 – München-Sölden                        200 km

Dag 4 – Sölden-Klosters                         216 km

Dag 5 – Klosters-Lindau                         280 km

Dag 6 – Neuschwanstein                         180 km

Dag 7 – Lindau-Rothenburg                    257 km

Dag 8 – Rothenburg-Hamburg                573 km

Dag 9 – Hamburg-Albertslund                311 km